torsdag den 14. juni 2012

Et år mere....

Ja, så er det på plads.  Jeg tager et år mere i den pragtfulde natur her i mit smukke hjemland, Island.  Jeg har lige tilbragt to dage på den skønneste ø, der hedder Skáleyjar.  Det er Evas venindes forældre, som bor på øen hele sommeren, og de inviterede Eva, mig og Stefan på besøg.  Sikke en oplevelse... Jeg har lagt nye billeder ind i mit web-album.
Jeg og børnene har boet i Snæfellsnes i et år nu, og vender nu næsen mod den sydlige del af Island.  Selfoss bliver vores hjem i det kommende år da jeg har fået arbejde ved det lokale gymnasium.  Så jeg fortsætter mine naturoplevelser og giver børnene et par værdifulde gaver, det islandske sprog og kendskab til den pragtfulde natur.

Knuz
Dora

mandag den 27. februar 2012

Skønne natur

Der følger ikke et billede denne gang... men de kommer senere! Jeg har det stadigvæk godt her i Island, jeg har ikke fået hjemve endnu... men jeg kommer også en tur "hjem" til DK i påsken, så jeg satser på lidt god mad her og der... især på Dybdalvej 17..hehe.  Peter du kan godt begynde at finde en dato...
Jeg nyder den smukke natur her i den vestlige del og vil inden længe sætte nye billeder ind. 
Knus og kram
D.

mandag den 30. januar 2012

Dejlige vinter

Det er lidt fantastisk at få en sms om at spækhuggerne er tilbage i havnen i Grundarfjordur. Jeg har en dejlig nabo som giver lige besked når hun ser dem, det er ikke altid jeg er opmærksom og sidder tit foran computeren i gang med at rette opgaver eller noget lignende... Men når de kommer, så er der ikke andet at gøre en at komme af sted med kikkert og kamera. Men jeg glemte desværre at tage billeder, jeg gør det næste gang! Sikke et syn, og de er lige i nærheden. Det er faktisk ikke brug for en kikkert...
Sneen forsvandt med ét i går, men sådan så det ud dagen før (billedet til højre). Jeg skyndte mig at få løbeskoene på og tog en lille løbetur, men om eftermiddagen begyndte det at sne igen så det var en kort fornøjelse. Men jeg udnyttede de få timer det varede. Nu varer det ikke længe til manden kommer hjem til os, vi venter med længsel. Selvom vi er midt i en fantastisk natur og nyder det at være "hjemme", så kan man bare ikke nyde det helt som hvis resten af familien var her...
Jeg sætter nye billeder ind i løbet af nogle dage, jeg er ikke så god til at tage billeder for tiden.
Forresten, mens jeg husker det... solen vender tilbage en af de næste dage efter at have været gemt bag bjergene siden november!! Jeg glæder mig vildt meget og har faktisk savnet solen. Jeg har set solen en gang siden november, og der fik jeg bare hårdt brug for solbriller fordi øjnene var åbenbart ikke helt klar til at omstille sig lige med det samme!
Knus til alle jer i DK, især jer som læser min blog...
Dora
Posted by Picasa

torsdag den 12. januar 2012

Sne i Grundarfjordur

Vinteren her er utrolig, det bliver bare ved med at sne og i går fandt vi så ud af, at vores terrassedør og vinduer kan ikke åbnes mere pga. sne. Jeg har lagt et par nye billeder ind af sneen, værsgo´og kig:-)
Posted by Picasa

mandag den 26. december 2011

Jul i Island

Vi holder vores første jul i Island og det er pragtfuldt. Vi har det rigtig hyggeligt sammen og forsøger at nyde tiden sammen, familien har jo ikke været sammen siden sidste sommer. Viktoria tager dog hjem igen i overmorgen, men før det skal vi jo lige møde lidt familie og spise sammen hos min lillesøster, Lilja. Der er så meget sne at man tror det er løgn, det bliver bare ved med at sne og alt er fuldstændig dækket. Jeg gik ud til "brugsen" i dag og lavede mit første og nok flotteste styrt på vejen. Under sneen ligger der is og jeg fløj på en meget lidt elegant måde og landede på siden:-) Piiiiinligt!!
Ellers nyder vi tilværelsen her i Island og Stefan og Eva trives. Der bliver bygget snehuler som aldrig før...

Knus til alle jer i DK og jeg ønsker jer rigtig glædelig jul

Dora

torsdag den 8. december 2011

Sne og atter sne

Sikke en fantastisk start på vinteren! Masser af sne og smukt frostvejr. Og så har jeg bare den bedste nabo, han har skovlet sneen væk fra min hoveddør. Utroligt så søde mennesker kan være...
Vi har det rigtig godt her i Island. Bjergene bliver bare smukkere og smukkere med hver dag der går og jeg nyder stadigvæk at være på min dejlige arbejdsplads. Mine kolleger er så søde, folk er glade hver dag og brænder for deres arbejde. Der er ikke noget mere trist end lærere der ikke gider deres job. Det er nok det værste der findes, for kollegerne og ikke mindst for elever. Men sådan er det ikke hos os, vi er bare glade fra morgen til aften (eller eftermiddag i hvert fald).

Jeg håber alle mine venner har det godt i Danmark og jeg krydser fingre for, at I får hvid jul!!

onsdag den 2. november 2011

November blog...

Og det er så sandelig på tide at jeg skriver lidt om vores liv og hverdag her i Grundarfjordur. Vi har det stadigvæk super godt her, og nu er bjergene begyndt at blive hvide... Der er også blevet meget mørkt her, det går meget stærkt nu lige pludselig. Når jeg går på arbejde klokken 8:15 ca, så er det helt mørkt.
Stefan og Eva har det rigtig godt, de synger i kor begge to og der er nogle billeder fra en koncert på mit billedalbum.
Sara undskyld at billederne ikke kommer før.. jeg ved jeg lovede at være bedre til det, men nu lover jeg at jeg tager mig sammen!!
Håber I alle har det godt i DK
Knus
Dora
Posted by Picasa