
Nå, nu er det jo sådan, at der er mange af mine danske venner der også besøger denne fantastiske blog. Derfor skriver jeg på dansk i dag. Islændingerne kan jo sagtens forstå dansk...ik´! Jeg er endelig tilbage efter en lidt hård omgang på arbejde, hjemmefronten, uddannelsen osv. Men nu fik jeg endelig afleveret et hængeparti, som skulle have været afleveret i søndags og derfor har jeg lige lidt tid til, at skrive en lille hilsen til jer alle. Min søde prinsesse Eva var så glad den dag de skulle holde fastelavn i børnehaven, men min kære søn var vist lidt på tværs. Jeg tror det drejede sig om, at vi ikke lige havde den rigtige morgenmad denne morgen. Men smilet kom frem igen, så snart han mødte alle de andre muskuløse spider-men i børnehaven. Ellers har vi alle det godt her. Jeg og Rene har snart fem års bryllupsdag, og den bliver nok fejret på en eller måde...måske en tur i biografen, det ved jeg ikke. Manden har vist noget planlagt, så jeg blander mig helt udenom og venter spændt på hvad han har i tankerne.
Jeg har ikke lagt nogle nye billeder ind i web-albummet, men det kommer nok en af dagene... Knus til jer alle fra mig
Dora.