lørdag den 17. april 2010

Flugmiði til Íslands....

Jæja, þá er spurning hvort ég komist yfirhöfuð til Íslands í atvinnuviðtalið mitt. Ég er búin að bíða spennt, en þetta ætlar víst ekki að ganga upp. Ég tek nú samt einn dag í einu og vona bara það besta. Svo er spurning hvort maður komist heim á miðvikudaginn, en kemst ég tilbaka aftur til DK á sunnudaginn? Það er góð spurning...
Allavega, það er nóg að gera í vinnunni hjá mér, það eru foreldraviðtöl framundan, bæði mánudag og þriðjudag, svo ég kem seint heim þá dagana. Svo er Íslandsferðin framundan, þar sem ég fer í atvinnuviðtal og heimsæki eins marga og ég mögulega get og næ á þessum stutta tíma. Og svo verður bara pantaður gámur og miði fyrir okkur aðra leiðina. Svo þetta er að skella á, og ég hlakka alveg ofboðslega mikið til. Stefán litli er líka að deyja úr spenning, enda líður honum ekkert sérstaklega vel í skólanum sínum hérna. Hann er ekki nógu "harður af sér" segir kennarinn, bölvuð vitleysa. Þetta eru harðir naglar í þessum sex ára bekk, lemjandi, sparkandi og bítandi. Og Stefán grætur oft og tekur ekki þátt í slagsmálunum í strákahópnum.
Bæó
Dóra

onsdag den 7. april 2010

Vorið er komið


Jæja, það er ekkert yndislegra en að keyra í vinnuna á morgnana, þreytt og í miðri trafíkinni á hraðbrautinni... þegar að maður heyrir í veðurfréttunum, að hitinn eigi að fara upp í 17 stig þennan daginn (gerðist í gær...). Þá verður allt eitthvað svo frábært allt í einu...hihi.
En með hitanum koma pöddurnar...yakk.
Eva, litla skottið mitt, er lasin í dag. Hún er með hita og illt í maganum svo ég tók mér frí úr vinnunni í dag. Hún liggur í sófanum núna og sefur. Stefán harðneitaði að mæta í skólann, hann vildi heldur vera heima og passa upp á litlu systir. Ég ákvað bara að leyfa honum það, enda er hann að knúsa hana og kyssa, nær í allt fyrir hana o.s.frv. Af okkur er annars allt gott að frétta, ég er aðeins að byrja að skipuleggja flutningana heim en það er margt sem þarf að muna. Reyndar er ég alltaf að segja við sjálfa mig að bíða fram yfir páska með að hugsa of mikið um allt það praktíska, en ég get það ekki lengur. Páskarnir eru nefnilega búnir...hehe.
Hafið það sem allra best, ég er búin að skella nokkrum nýjum myndum inn.
Knús
Dóra
Posted by Picasa

mandag den 5. april 2010

Tur til Lundby Krat


Så er påskeferien ved at være slut, og vi har faktist ikke gjort ret meget andet end at slappe af. Jeg og børnene tog en lille skovtur til Lundby Krat, heldigvis var der ikke så mange mennesker så vi kunne nyde freden og stilheden. Jeg kunne sidde lige så stille og tænke over hvor dejligt det må være at kunne vide ALT om ALLE. Jeg møder flere og flere af den slags mennesker, og sjovt nok ved de mere om mig og mit ægteskab end jeg selv gør. Hvordan det kan lade sig gøre, ved jeg ikke.... Men det må da være dejligt for dem.
Jeg er bare en almindelig kvinde som har været hårdarbejdende hele mit liv, økonomisk selvstændig osv. Jeg flyttede til Danmark i sin tid for at få mig en uddannelse så jeg kunne tjene flere penge til min lille familie, der dengang bestod af mig selv og to døtre. Jeg har, tolv år senere, fået mig en universitetsgrad, læreruddannelse og nu kan jeg såmænd også kalde mig selv for gymnasielærer. Men at flytte hjem igen skulle så vise sig at være et større problem. Mange har udtrykt deres meninger omkring min OG min mands beslutning om at vende hjem igen. Og de fleste har faktisk været negative. Jeg har bare ikke bedt om deres negative meninger, men hvad fanden, hvis de har brug for at få afløb for deres egne frustrationer, jamen så stiller jeg da gerne op og er til rådighed for det. Jeg er en meget glad person, positiv og altid klar til at hjælpe andre hvis der er brug for det. Jeg har enorm respekt for andre mennesker, og kunne aldrig drømme om at såre nogen. Og jeg kan godt klare mange ting, men en ting kan jeg ikke klare. Og det er, hvis man ANTYDER at mine hensigter er uærlige. Der går min grænse. Jeg vil gerne gøre det klart EN GANG FOR ALLE, at min og min mands økonomi er VORES sag og vedrører ikke andre. Jeg flytter til Island et år før min mand fordi vi får mest ud af det rent økonomisk. En anden vigtig grund er vores små børn. Dem der har forstand på det ved, at hvis man skal flytte mellem lande, så er det bedst at gøre det mens børnene er små. Deres far kommer hjem til os en gang hver måned, og JA vi har råd til det. Hvilket bringer mig videre til næste punkt: Jeg HAR fået arbejde, meget billig lærerbolig og derudover venter hele min familie og mine gode venner på at få mig hjem. Vores økonomi herhjemme.... bare rolige, der ER taget hånd om det. Så skulle det være på plads en gang for alle.
Nu gider jeg ikke høre noget som helst negativt mere om MIN OG MIN MANDS beslutninger der vedrører vores liv! Men positive tilbagemeldinger er kærkomne hvis I har nogen...
Kan I have et rigtig godt forår
Dora

Posted by Picasa