På dansk...

Synes I ikke det er en god idé, at skrive på skift islandsk og dansk? Det synes jeg...! Jeg gider nemlig ikke skrive den samme tekst på begge sprog, og derfor bliver det lidt på skiftevis. Ellers går det godt her hos os, jeg slapper af nu og nyder at det er blevet så lyst. De små kan slet ikke forstå at de skal i seng, "altså moar, det er stadigvæk dag!!" Det skal nok blive sjovere når det rigtig bliver lyst. Jeg har tænkt en del over det populære "facebook".. eller "my face" som en af vores venner kom til at kalde det...hihi! Det er jo forvirrende med face book og my space osv. Man kan jo ikke forvente af mennesker at kunne følge med i denne hurtige udvikling i vores kære net-verden. Nå tilbage til mine tanker omkring facebook. Jeg er helt vildt interesseret i at prøve, og som Anders Fogh Rasmussen få masser af venner. Men jeg tør ikke helt...ikke fordi jeg er bange for det, men snarere at jeg ikke får opdateret min blog. Jeg ved, at hvis jeg kaster mig ud i facebook også, så vil jeg forsømme min blogspot. Og det gider jeg ikke. Jeg er så glad for at kunne smide mine oplevelser, meninger, erfaringer osv. på nettet, og det bedste af det hele er, at nogen i det hele taget gider læse det!! Det er jo en stor sejr i sig selv. Så derfor konkluderer jeg, at indtil videre lader jeg facebook være en ukendt verden for mit vedkommende. Ellers har jeg ikke rigtig været i de dybe tanker i dag eller på det seneste, det eneste jeg har sådan gået og spekuleret lidt på, er hvordan mon mine kære venner og familie har det i Island. Jeg har lidt hjemve, hvilket nok vil medføre at jeg tager en tur hjem til øen i nord til sommer med børnene. Nå, inden jeg slutter vil jeg lige dele en ting med jer. Jeg, Dora, har store problemer når jeg skal ud at handle. Jeg kan sagtens køre ned til fakta eller netto en søndag eftermiddag, når jeg er sikker på at få mennesker er derinde. Men nogle gange er jeg lidt "tvunget" ind i de større forretninger, såsom føtex og bilka. Det er et større kapløb for mig, jeg skynder mig ind og hen til det jeg skal have, og skynder mig derefter ud igen. Det er noget der er kommet i løbet af de seneste få år, og jeg kan ikke forklare det. Det er jo ikke fordi jeg er bange for mennesker eller noget, jeg bryder mig bare ikke om så mange mennesker på en gang. Men jeg er glad for sammenkomster og fester med masser af mennesker. Det er nok stof til tv-programmet "diagnose søges"!!
Knus
D.